Caseplay hjalp Odsherred Kommune med at Kickstarte lederevalueringen.
En stab på 80 ledere stillede skarpt på opgaven ved et arrangement hvor Caseplay gjorde evalueringssamtalen nærværende. Udfordrende spørgsmål til God Ledelse satte gang i deltagernes eftertanke og stillingtagen, i samtaler og i en dynamisk proces hvor man flytter sig fysisk rundt i lokalet.
Et par teaterscener der udfordrede meninger om God Ledelse fik lederne til at diskutere deres opgave med lederevaluering i den nærmere fremtid.
Ditte Maria le-Fevre styrede forløbet, og fik følgende udtalelse med:
I gjorde det forrygende godt- og lagde et rigtig godt fundament for de efterfølgende drøftelser af "God Ledelse" og ledelsesevaluering.
Du havde skruet programmet og situationsspillene sammen på elegant, hensynstagende og dog rammende vis. Kulminationen med lederudviklingssamtalen var helt suveræn. Man kunne jo høre en knappenål....
I de efterfølgende diskussioner fyldte denne oplevelse specielt meget.
Tak for den aktive deltagerinvolvering.
En særlig buket roser for din processtyring. Professionelt og charmerende.
Dejligt at samarbejde med dig - det må da kunne blive til noget mere på et tidspunkt.
Carsten Ammitzbøll, Chefkonsulent HR, Odsherred Kommune